Vi er...
- Vi er et team af dedikerede "møbel-nørder" der syntes det er spændende at få "trætte" polstrede møbler til at "ligne en million" igen, at få hynder til designer-møbler til at passe så de går i balance med møblet, at lave polsteropgaver for vore erhvervskunder så de ser det som en god forretning med kvaliteten på rette sted.
- Vi har fokus på håndværket og kvaliteten ned i alle detaljer og undre os ofter over hvilke positive resultater der dukker op når et velgjort arbejde er overstået, og en kunde smiler tilfreds.
- Vi tillader os at kalde dette "en passion"... eller rettere "vores passion".
- Vi elsker glade kunder.


3. generation
I snart 30 år har Jesper (indehaver) arbejdet med møbelproduktion, ombetrækninger og hynder. Jesper Thams er 3. generation i familien Thams.
Ud over at producere hynder og ombetrække møbler har Jesper også en periode arbejdet som freelance konsulent på polsterområdet for foreningen Dansk Møbelkontrol / Furn-tech.
Dansk Møbelkontrol / Furn-tech er en forening af danske møbelproducenter der priortere kvaliteten i højt og som herved har underlagt sig uvildig kontrol af fagfolk.
Da besøgte Jesper løbende nogle af de bedste tilbageværende polstermøbelfabrikker, der stadig producerede i Danmark, og dermed holdt de danske håndværkstraditioner ved lige.